Vand Virker!

Vores første tiltag Vand Virker! vokser fortsat, og fik en bedre start, end vi havde turdet håbe på. Vores fornemste opgave er, at tale med vores deltagere og lokalisere, hvor de kan have brug for hjælp. Der tegnede sig hurtigt et mønster, hvor vandtræningsmulighederne var ramt af besparelsestilgangen til rehabilitering i Danmark.

Vores stifter, Mikkel, begyndte derfor at inkorporere vandtræning som en fast del i det tilbud vi har til vores deltagere.
Hurtigt blev det også skabt på fast basis i Aalborg, hvor de frivillige instuktører og Mikkel selv hoppede i vandet sammen med tiltagets deltagere, med individuelle øvelser, opmærksomhed og god dialog i centrum.

Resultaterne var hurtigt i særklasse, og idag er der deltagere over hele landet på Vand Virker!. Flere sundhedshuse, smerte- og behandlingsklinikker, samt regioner og kommuner anbefaler deltagelse på tiltaget, og det kører nu på fast basis i Aalborg, Odense og København, hvor vi også konstant søger flere, engagerede frivillige.
Derudover kører Vand Virker! som vandtræningstilbud flere forskellige steder i landet, og du er hjerteligt velkommen til at kontakte os, for at få fokus på din by.

Tiltaget er tænkt som et kærligt tiltag mod besparelserne på området i hele landet.