Det siger fagfolk
Det Obelske Familiefond ønsker at støtte ildsjæle, som ud over gnisten og begejstringen også har professionalismen til at skabe store forandringer for det enkelte menneske og dermed vores fælles samfund. Et personligt engagement er sammen med stor faglig indsigt meget vigtigt for at få succes med et initiativ. The Back To Life Project består i høj grad af sådanne professionelle ildsjæle, og derfor var vi ikke i tvivl om, at dette velorganiserede nordjyske projekt fortjente støtte.
Hanna Line Jakobsen
Præsident, Røde Kors & Projektchef hos Det Obelske Familiefond
Jeg tror på brugen af peer-support og oplevelsesrehabilitering, som effektfulde redskaber til at nå resultater.
The Back To Life Project kan rykke mennesker i den rigtige retning, fordi de tror på dem og møder dem i øjenhøjde. Som fysioterapeuter møder vi ofte patienten i øjenhøjde og skaber fælles mål sammen med dem, kun på den måde opstår ligeværdighed. Som formand for Danske Fysioterapeuter støtter jeg op om The Back To Life Project.
Tina Lambrecht
Formand, Danske Fysioterapeuter
The Back To Life Project har noget meget værdifuldt, i kraft af deres autonomi og evne til at motivere den enkelte.
De sætter mennesket i centrum i alt hvad de gør, og evner at operere både uafhængigt og i samspil med øvrige aktører. Jeg tror på, at deres måde at møde den enkelte på i øjenhøjde, samt levere oplevelsesrehabilitering, er vejen frem.
Dette projekt kan være et vigtigt svar på fremtidens velfærd, fordi det gør op med kassetænkningen og leverer hvad der er behov for.